1618-1718
De ældste del af det hvide bindingsværkshus på hjørnet af Sct. Mogens Gade og Rosenstræde, stammer fra det tidlige 1600-tal. Huset var tidligere i to etager, men den øverste etage blev fjernet i 1770.
Karnapgården i Sct. Mogens Gade, som optræder 2 steder i collagen, har et meget broget murværk, da det består af en blanding af mursten og genanvendte granitkvadersten fra nogle af Viborg 12 middelalderlige sognekirker. Dele af bygning rækker tilbage til 1500-tallet, men den karakteristiske facade med karnappen stammer fra 1640´erne. Bagsiden af sidefløjen ind mod Sct. Mogens Gade 33 - billedet længst mod højre -består næsten alene af kvadersten.
Den røde kirkebygning, i midten af collagen, er den tidligere klosterkirke for sortebrødrene. Kirken var oprindelig uden tårn, da det ikke var foreneligt med tiggermunkeordenens regler. Så det var først i 1696-1701 at der kom tårn på kirken. Tårnet var finansieret af indsamlede penge og sognepræsten Christens Erichsen. (1639-1711)
Kvinden i den mørke kjole og de fine hvide kniplinger er adelsfruen Sophie Brahe (1578-1646) fra Rosenholm på Djursland. Hun er malet 58 år gammel i 1636. Hun og hendes mand Holger Rosenkrans havde en gård i Viborg beliggende umiddelbart nord for Domkirken. Her boede de, når de var i Viborg til snapsting, bryllupper og begravelser.
I Viborg Domkirke hang "Kirkens Harnisk" en 1600-tals rytterrustning, som ses yderst til højre. Den var til udlejning og blev benyttet til adelsbegravelserne ved den såkaldte "indridningen i kirken". Her blev den afdøde fulgt til begravelsen af en rytter iført rustningen. I 1681 blev den lejet ud til en begravelse på Rosenholm.
Før restaureringen af Viborg Domkirke var der mange epitafier med billeder og tekst om de afdøde rundt om på væggene, meget lig det epitafium, som ses på collagen mellem det ovale maleri-udsnit og Sortebrødre Kirke. Over indgangen til tårnet sidder et stort epitafium over Malte Sehested (1596-1661) og hans anden hustru Margrethe Redtz (1618-1661) omgivet af deres slægters våbenskjolde.
Det imponerende jerngitter, som ses til højre for midten i collagen, sidder i Krags kapel under kirkens nordvesttårn, der blev indrettet i 1665. Kapellet huser stadig kisterne med de bisatte medlemmer af den Kragske familie. Gitteret er prydet af malede våbenskjolde og forgyldte tekstbånd. To mindre stykker af gitteret optræder på collagen.
Vi er på besøg på en tysk kro, i dette billede, som er skildret af Wolfgang Heimbach omkring 1650-60, men det kunne lige så godt være i f.eks. rådhuskælderen, hvor der var vinkælder i 1647. Til hverdag, men da i sjælden grad når der var marked i Viborg, var der tæt pakket på byens værtshuse. Tyske Wolfgang Heimbach var en overgang hofmaler for Frederik III.
De to tinbægre, der er placeret to forskellige steder i collagen, er fra 1697 og er såkaldte lavsbægre fra smedelaget. De blev opbevaret i lavsladen - en trækiste sammen med lavspokalen og protokollen. Lavsladen blev opbevaret af oldermanden og kun åbnet, når der var lavsmøde - man siger, at smedene var "forsamlet for åben lade".
Præsten på billedet er Henrik Gerner (1627-1700), der var biskop i Viborg fra 1693-1700. Han havde tidligere været sognepræst i Birkerød under den svenske besættelse, hvor han sammen med andre planlagde at befri Kronborg fra svenskerne i 1658. Planerne blev afsløret, og Gerner blev tortureret og lagt i lænker. Lænkerne kan i dag ses i Birkerød Kirke. Gerner fik også et dramatisk endeligt. Et stykke kød havde sat sig fast i halsen på ham, og nu var der kun at afvente sultedøden. Da det gik mod enden af livet, kravlede Gerner selv op i sin kiste og døde, fortæller historien.
De tre sølvmønter blev sammen med flere fundet ved knæet på et skelet i 1922 i forbindelse med opførelsen af Afholdsforeningens Alderdomshjem i Toldbodgade. Skelettet er efter al sandsynlighed resterne af en landsknægt, en lejesoldat, der ca. 1627 under trediveårskrigen, er blevet dræbt og begravet udenfor Viborg.