1418-1518
Bygningerne i begyndelsen og slutningen af denne collage er den nuværende bispegård. I middelalderen fra 1440 var den ejet af konrektoren, der ledede domkirkens store kor. Under den nuværende hovedbygning er der bevaret tre kælderrum, som det sort-hvide foto til venstre i collagen viser. De har tidligere udgjort tre selvstændige kælderrum til hver sin handels- og håndværkerbod.
Stenen, der står i venstre forgrund, er Halgadstenen eller Algestenen. Den er placeret i trepunktskellet mellem Viborg Mark og sognene Vorde og Fiskbæk. Stenen er omtalt i 1488 og står stadig på samme plads nogenlunde mellem Rogenstrup og Navntoft.
Huset med den fine trappetrinsgavl er den nuværende domprovstegård. Den formodes bygget sidst i 1400-tallet, og i 1512 var den beboet af adelsmanden Niels Skeel og hans kusine, der havde overtaget adelsgården efter adelsmændene Knud og Axel Pedersen Gyldenstjerne. Adelsfolkene benyttede huset, når de var på marked i Viborg.
Muslingeskallerne er såkaldte Jacobsskaller (dansk: Ibskaller) og er udaterede, men givetvis fra den senere del af middelalderen. De er fundet i en grav på Sct. Stefans kirkegård, der lå ved Ll. Sct. Mikkels Gade. Muslingeskallerne vidner om, at den afdøde har været på pilgrimsrejse til den hellige Sct. Jacobs (dansk: Ib) grav i Santiago de Compostella i Nordspanien. På collagen 1319-1418 er en alterkalk fra Sct. Ibs kirke, hvor Jacob er afbilledet som pilgrim med vandrestav og taske med påsyet Jacobskal.
Den træskårne frise, der er ca. midt i collagen, fortæller Kristi lidelseshistorie fra korstolene i Viborg Domkirke og er opsat i koret efter kirken brændte i 1501. De fem her gengivne felter viser Kristi gravlæggelse, opstandelsen, nedfarten til dødsriget, korsbæringen og korsfæstelsen.
Midt i collagen, foran Domkirken, står den 2,8 meter store syvarmede lysestage, kaldet lysekloven. Den er støbt i Lübeck i 1496 af støberen Dirk Rob på bestilling af kannikken (præsten) Peder Poulsen.
Christoffer af Bayern (regent 1440-1448), der blev hyldet som konge i 1440 i Viborg, er her malet på pergament i det tidlige 1400-tal. Han ses i røde klæder, til højre i collagen. Kunstnerne har enten ønsket at vise de nyeste modetendenser eller portrættere Christoffer af Bayern som en rigtig modelaps. Han er iklædt usædvanligt stramme bukser og moderigtige snabelsko. De to figurer i henholdsvis grøn og sort klædning er oprindeligt sidefigurer til Christoffer på pergamentet. De er to af hans tyske slægtninge, og manden i den grønne klædning er hans bedstefar kong Ruprecht (pergament i Cabinet des éstampes, Paris). Christoffer af Bayern stadfæster i forbindelse med hyldningen muligvis Viborgs bylov i 1440.
På en rekonstruktionstegning af Viborg Domkirke fra 1930 ses hjørnet mellem tværskibet og koret, hvor der i 1440 opførtes en mødesal – en såkaldt kapitelsal. Her mødtes augustinerkannikerne efter de havde ophævet det klosterlignende fællesskab i Mariaklosteret på Domkirkens nordside. De tre prælater og 12 kanniker flyttede ud i egne huse i nærheden af Domkirken, bl.a. i den nuværende bispegård og muligvis i et hus, der har ligget mellem sydtårnet og den gamle telegrafstation, som er Skovgaardmuseets nuværende kontorbygning. Kapitelhuset blev nedrevet i 1828.
Seglet, der er placeret foran tegningen af Domkirken, er biskop Erik Kaas´ (1512-1520) store segl, der viser Jomfru Maria med Jesusbarnet på skødet og er vedhæftet et brev fra 1512 eller 1513.
Den lille bronzehane, der er placeret på hovedet af den sortklædte Kong Ruprecht, stammer fra en ølhane som er fundet i kælderen til et hus, muligvis et kannikeresidens, der har ligget mellem Skovgaardmuseets administrationsbygning og sydtårnet på Domkirken. Bronzehanen er ganske passende placeret overfor Christoffer af Bayern.