1718-1818

Den store bybrand i 1726 ændrede byens udseende radikalt. Som et lille plaster på såret fik Viborg en lang række flotte bygninger i årene, der fulgte efter branden.

Det flotte barokke rådhus i gulsten, som optræder i venstre side i collagen, blev opført i 1729. I dag vil de fleste nok kende det som Skovgaard Museet. Rådhuset blev bygget efter tegninger af arkitekt Claus Stallknecht, der kom fra Holsten. Stallknecht opførte et næsten tilsvarende rådhus i Altona ved Hamburg, men det blev flammernes bytte i 1943 efter et allieret bombardement. I gavlen ud mod Sct. Mogens Gade, kan det ses, at kælderen har haft en port. Denne har ført ind til byens brandsprøjte. Døren fra haven ind i rådhuset fører forbi to fængselsceller.

Det hvide hus i Sct. Mogens Gade 10, ved anlægget Hans Tausens Minde, er et bindingsværkshus fra 1777. Bindingsværket ses helt tydeligt i gavlen, og kigger man grundigt efter, kan man også ane de overpudsede egebjælker, der er blevet dækket af et tykt lag puds i facaden ud mod gaden.

Morvilles gård i Sct. Mogens Gade 8 er opført i røde mursten i 1798 og har efter 230 år i 2018 fået en ny trappe ud mod gaden. Hjørnet er knækket for at gøre det nemmere for brandsprøjten at komme hurtigt rundt og ned ad Gråbrødre Kirkestræde i tilfælde af brand.

Mellem de to ovennævnte huse ligger en brandspand i læder fra 1796. Når ilden havde fået fat i et hus, mødte alle byens indbyggere op. De dannede en kæde til den nærmeste brønd og sendte nu de fyldte brandspande frem og tilbage mellem brønd og hus for at slukke ilden.

Portrættet i den ovale ramme viser justitssekretær (leder af administrationen) i Den kgl. Landsoverret Henrik de Leth (1761-1845) malet i 1793 af Hans Hansen (1767-1812).

Det kan være tilfældigt, men både stentavlen og den røde fane er fra 1749. Stentavlen er skænket af stiftamtmand Johan Albrecht With (1683-1754) i 1749 i anledning af 300-året for det oldenborgske kongehus’ tronbestigelse i 1449.  Stentavlen sad over kongeporten i kirkegårdsmuren omkring Viborg Domkirke og kirkegården. Muren blev revet ned i 1801 og mindestenen er i dag placeret i forhallen til Domkirken.

Den røde fane med rigsvåbnet og elefantordenen fra 1749 har tilhørt Viborg borgervæbning. Det var et militært, uniformeret, organiseret korps af byens våbenføre mænd til opretholdelse af ro og orden i købstaden.  Efter Englandskrigen (1807- 1814) blev de fleste borgervæbninger `degraderet´ til rene paradekorps. Det virker helt oplagt, at Viborg Borgervæbning er mødt op i deres hvide bukser og blå uniformsjakke med en splinterny fane på dagen, hvor amtmandens mindesten blev afsløret i 1749.

Bygningen på det sort-hvide fotografi fra 1910 viser latinskolen, hvor den lå fra 1772 til 1926. Den blev oprindeligt opført som privatbolig i begyndelsen af 1730´erne til købmand og tidligere borgmester Hans Knudsen Rafn (ca.1660-1735). Til venstre skimtes Latinerhaven, også kaldet Rektors Have. Den ligger på stedet, hvor der engang lå adelsgårde. Adelsgårdene brændte i 1726 og blev aldrig genopført.

Domkirken mistede alle sine kirkeklokker under den store brand i 1726. Kirkeklokken over figuren af apostlen Johannes er nystøbt i 1730 af støber Caspar König (ca. 1700-1780) sammen med to andre klokker. En indskrift på klokken fortæller: "Efter byens brand og templets (domkirkens) brand år 1726 støbt på kongelig bekostning år 1730, Frygt Gud, ær kongen".

Stikket af manden med den trekantede hat, som befinder sig i højre side af collagen, kan vi ikke være i tvivl om er digteren Thøger Reenberg (1656-1742). Han blev født i Viborg, fik en teologisk embedseksamen og ejede bl.a. Lynderupgaard nord for Viborg. Han er nok mest kendt som oversætter og digter, bl.a. af den ældst kendte drikkevise:

 ”I et Vinhus vil jeg sige
mit Farvel og lægges ned
tæt ved Tønden vil jeg ligge
under Tappen Hovedet"

Træfigurerne af Moses, apostlen Johannes og de tre engle stammer alle fra et stort epitafium -  en mindetavle, der gerne blev anbragt ved en grav på væggen i kirken. I dette tilfælde opsat i det Jessenske Kapel i Viborg Domkirke, hvor rektor for katedralskolen P. Jessen († 1780) lå begravet sammen med sin hustru Dorothea Cathrine, født Ostenfeldt († 1798).

Yderst til højre er titelvignetten til den første udgave af Viborgs ældste avis - Den Viborger Samler -  fra 4. januar 1773. Nogle få år efter var der hele 380 abonnenter på avisen. I 1839 skiftede avisen navn til Viborg Stiftstidende, et navn den beholdt til 1962, hvorefter den fik sit nuværende navn Viborg Stifts Folkeblad.

Sidst opdateret: 04.12.2018