1318-1418

Yderst til venstre i collagen er Erik Menveds (1274-1319) borg på Viborg Borgvold. Den blev opført i 1313, men allerede nedrevet i 1320. I dag findes kun Store Borgvold, men frem til 1850 kunne man også se Lille Borgvold, som industritegner Ole Jørgen Rawert (1786-1851) tegnede i 1821. Bygningen af Borgvold og en række andre borge i Jylland skete efter et oprør mod kongen bl.a. på landstinget i Viborg. Sjællandske Krønike beretter om Erik Menved: "Han byggede nye borge og forstærkede de gamle, og således betvang han omsider jydernes gamle stivsind".

En af periodens helt centrale kongeskikkelser er Valdemar Atterdag (1320-1375) der blev hyldet som konge i Viborg i 1340. Han ses på et kalkmaleri i Sct. Peders Kirke i Næstved fra 1395, malet kort efter sin død, sammen med sin dronning Helvig. Bag kalkmaleriet ses kongen gengivet på et kobberstik fra 1856. Efter al sandsynlighed belejrede kongen i 1372 Niels Bugges (ca.1300 -1358) tidligere borg i Hald sø i 1372, hvorefter borgen overgik til kongemagten. 

Margrethe d.1. (1353-1412), der var yngste barn af Valdemar Atterdag og dronning Helvig, ses på træsnittet bag alterkalken.  Hun var aldrig dronning af Danmark, men "fuldmægtig frue og husbonde og Danmarks riges formynder" og blev med tiden regent over det Norden, der var samlet i Kalmarunionen. Hun ses også på fotografiet af Viborgs Kongehyldningsmonument, rejst i 1965, sammen med sin søsters dattersøn, Bogislaw, der senere fik navnet Erik og tilnavnet af Pommern. Han blev hyldet i 1396 i Viborg på landstinget.

Margrethe d.1. har stiftet det store kapel, som ses på et fotografi af E. Ryes fra 1863, i højre side af collagen. Fotografiet viser den gamle Domkirke før den blev revet næsten ned til grunden i 1860´erne. Kapellet, der var indviet til Vor Frue, blev påbegyndt i 1393 og mange af byggematerialerne kom fra borgen ved Hald sø. Borgen blev skænket til biskoppen i Viborg mod at den blev nedrevet og materialerne genanvendt til byggearbejdet på Domkirken.

Kopien af den store glaserede kande fra 1300-tallet kunne rumme op til 3½ - 4 liter af det tynde hjemmebryggede øl, der blev drukket overalt i Viborg. Kanderne er ofte flot dekorerede, her med indpressede såkaldte hindbærknopper. Som man tydeligt kan se på den brune kande i venstre side af collagen.

Den gyldne alterkalk, til venstre for midten i collagen, er lavet i årene omkring 1400 og stod oprindelig på alteret i Sct. Ibs Kirke (Sct. Jacobs Kirke). Alterkalken er stort set det eneste stykke kirkeinventar, der er bevaret fra Viborgs tolv sognekirker. På foden ses den hellige Jacob (dansk: Ib) afbilledet med pilgrimsstav og hat. I hånden holder han en Jacobsskal (en muslingeskal) og en lignende skal er også påsyet hans hat. Vi kender ikke den nøjagtige beliggenhed af Sct. Ibs kirke, men den har ligget et sted mellem Rosenstræde og Sct. Nicolai Gade. Kirken har givet navn til Sct. Ibs gade. Alterkalken befinder sig i dag i Kastbjergkirke ved Mariager.

Bag ved billedet af Viborg Domkirke, ses mønterne fra et skattefund gjort i 1954 udfor Nytorv Gyde 3. Mønterne er såkaldte witten, sølvmønter præget i Lübeck og senere hele Nordtyskland, og de dateres til årene efter 1389. Hvorfor mønterne i skattefundene er endt i jorden er ikke altid helt klart. Der kan være tale om en opsparing eller et akut behov for at få gemt en formue af vejen. I begge tilfælde er mønterne aldrig blevet gravet op af ejermanden igen.

De to gullige tegninger af segl er fra 1349 og 1330 og har tilhørt henholdsvis biskop Peter og biskop Tyge. Det gule vokssegl, yderst til højre i collagen i en stor og lille udgave, er gråbrødrenes segl fra 1250. De er her brugt til at besegle et dokument fra 1330. 

Sidst opdateret: 04.12.2018