1218-1318

Juledag 1259 krones Erik Klipping i Viborg Domkirke og 27 år senere i 1286 blev kongen slået ihjel i Finderup Lade. Hvem, der begik drabet, er stadig omdiskuteret. Otto Bache malede i 1882 den kendte skildring "De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Klipping Skt. Cæcilienat 1286", som kan ses yderst til venstre i collagen.

Dominikanerne - Sortebrødrene - kommer til Viborg i begyndelsen af 1200-tallet og den ældste omtale om brødreordenen, stammer fra 1246. Sortebrødrene grundlægger her i Viborg et kloster med et rigt dekorerede kor, bygget i røde munkesten og med høje slanke vinduer, som det ses på billedet i collagens venstre side.   

Bag tårnet fra 1694-1701 på Sortebrødrenes Kirke ses stadig den flotte blændingsdekoration fra tiden omkring 1300. Til højre anes en stump af korsgangen - en overdækket gang til munkenes religiøse processioner. Nu er korsgangen i søndre sideskib.

Kong Erik Klipping blev efter drabet i Finderup Lade ført til Viborg Domkirke, hvor han blev gravlagt. Bevaret til i dag er bl.a. en lille signet (til at besegle breve), der viser et lam med et kors på ryggen - et såkaldt Gudslam - og et brikvævet guldbånd. Signeten og båndet findes som kopi på Viborg Museum. I collagen ses signeten på toppen af kirketårnet, og guldbåndet ved malmløven i højre side.

Gunner blev biskop i Viborg i 1222 og boede på bispegården ved siden af Asmild Kirke, som kan ses ca. midt i collagen.

Krigerne i 1200-tallet brugte ringbrynje og store slagsværd. Scenen, der ses til højre for midten, er fra det gyldne alter fra Odder Kirke og viser barnemordet i Betlehem. Alteret dateres til 1225.

På tegningen foran det gyldne alter, er Erik Klipping afbilledet sammen med sin dronning Sambria i Estlands hovedstad Tallinns stadsret i 1282, seks år før sin død i Finderup Lade.

Viborg Bysegl, det røde segl til højre for midten, kendes fra et beseglet brev dateret 1355, men seglstikkeren har skåret selve seglstampen i tiden omkring 1250. Billedet med to oldermænd eller senatorers, som er det de benævnes i omskriften på seglet, er stadig den dag i dag Viborgs byvåben.

Brevet, til venstre i collagen, er fra 1219 og er beseglet med Gunnars segl som abbed for cistercienserklosteret i Øm. Brevet omhandler en strid mellem Vitskøl Kloster og domkapitlet i Viborg om rettigheden til saltsydning på Læsø.

Den spændstige, støbte løve i højre side, er fra 1200-tallet og har haft funktion som en såkaldt aquamanile - en vandkande til rituel håndvask. Akvamanilen blev solgt på en auktion over gammelt inventar fra Viborg Domkirke og findes nu på Nationalmuseet i København.

Yderst til venstre optræder Jyske Lov fra 1241 - en skelsættende begivenhed i Danmarkshistorien. Bisp Gunner er nævnt sammen med flere andre som fædre til loven. Håndskriftet her fra 1497 stammer fra Skovkloster ved Næstved og viser indledningen med de kendte ord: "Med lov skal land bygges". Den mere ukendte fortsættelse burde måske være mere kendt og benyttet: "men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov".  

Sidst opdateret: 04.12.2018