1018-1118

 

De to bygninger, yderst til venstre, er et rekonstrueret hus fra Ribe VikingeCenter. Der er fundet et lignende hus med skråtstillede støttestolper i St. Sct. Peder Stræde, som er dendrokronologisk dateret til 1050-51. Det vil sige, at man har dateret huset ved at tælle træets årringe.

Mellem husene ligger en stavplanke fra et hus fundet ved bredden af Søndersø.

Runestenen, i venstre side af collagen, står i våbenhuset til Asmild Kirke og fortæller at: " Thorgund, datter af Thorgot Thodulvssøn satte denne sten efter sin ægtefælle Bose, tidenders mand".

Det fine glasskår med sort bemaling, der stikker op bag runestenen, er fundet ved Viborg Søndersø og kommer fra det arabiske område. Glasset er formodentligt bragt til Viborg gennem Rusland.

Der er muligvis fundet spor af en stavkirke under Hjultorvet, som er stedet, hvor Sct. Mathias Kirke engang lå. En stavkirke er den første type af kristne kirker og er lavet i træ. Billedet af stavkirken på collagen, findes som en rekonstruktion på Moesgaard Museum. Stavkirken er bygget på et fund af en bjælke (Hørningplanken) i muren i Hørning Kirke.

Tegningen, der er placeret oven på stavkirken, viser Knud den Store (ca. 995-1035) og hans dronning Emma, der skænker et kors til benediktinerklosteret New Minster i Winchester, England.

 

Træskålen, i midten af collagen, er drejet i takstræ. Takstræ skulle i 1000-tallet hentes i Mellemøsten. Skålen her er fundet ved Viborg Søndersø.

På bagsiden af Ålum-runestenen, som i denne collage stikker op af træskålen, ses en ridder med en flaglanse. Spidsen til en lignende lanse er fundet ved Viborg Søndersø. På forsiden af runestenen står "Vigot rejste denne sten efter sin søn Esge. Gud hjælpe hans sjæl vel. ´´

 

Udsnittet af menneskeskikkelsen, ca. midt i collagen, er en håndværker fra Ribe VikingeCenter, som borer et hul med en kopi af et bor fra vikingetiden.

Hånden holder et dyrehovedformet spænde fundet ved Ravnstrup.  Lignende spænde er fundet ved Viborg Søndersø, hvor det var blevet omdannet til et vægtlod.

Brochen, som i denne collage er placeret i stedet for et menneskehoved, er i virkeligheden en mønt slået af bisp Benno af Osnabrück (1020 - 1088), som var rådgiver og bygmester for den tyske kejser Henrik d. 3. (1017 -1056). Brochen er fundet ved Viborg Søndersø.

Beslaget, som ses for fødderne af menneskeskikkelsen, har været en del af et lille skrin, muligvis et helgenskrin.  Fundet stammer fra Viborg Søndersø.

Mønterne, der optræder flere steder i collagen, er slået af Knud den Store (995-1035), der begyndte at slå mønt i Viborg i 1018.

 

Okseribbenet, der ligger vandret i collagens højre side, viser en triskele. En triskele er et 3 benet, snoet knude motiv, der kan symbolisere Gud fader, Sønnen og Helligånden. Triskelen kan også tolkes som et symbol for Knud den Store.  Han var af knytlingeslægten. Et andet symbol for en af de gamle kongeslægter er tre sammenstillede skjolde for skjoldungeslægten.

Smelten, der ses til højre i collagen, er en lille sildefisk der gyder hvert år i slutningen af april i Viborg søerne. Det gjorde den også for 1000 år siden i 1018, hvor den blev fanget og spist ved Viborg Søndersø.

Det runde guldsmykke fra Hornelund ved Varde, der er placeret yderst til højre i collagen, er et af de fineste guldspænder fra vikingetiden og viser en udsmykning lavet over en triskele, et 3 benet, snoet knude motiv. Blypatricen, som den er formet efter, er fundet ved Viborg Søndersø.

Sidst opdateret: 04.12.2018